Hvem er jeg?

Født 16. august 1949

 

Autodidakt maler fra værkstedet ”Undergangen” i Århus, Gerlachsgade 1

Kunstsammenslutningen ”Åbne Døre anno 1997”

Medlem af kunstnergruppen Mangfoldigheden.

Fast tilknyttet Galleri Lyrum Rosensgade i Århus C.

Minder fra en svunden tid 60+80 cm

Siden min ungdom har jeg været optaget af kunst og den indflydelse kunsten har. Jeg begyndte dengang at eksperimentere med former og farver og fandt der igennem en helt ny verden. Som jeg, ved hjælp af undervisning og praksis, prøver at gennemtrænge både som beskuer og udøvende.

Jeg har gennem årene deltaget i flere kurser på Århus Kunstakademi. Jeg har taget privatundervisning hos kunstnerne Rich Manu, Ulla Dalsgaard og David Bonham (Mojacar Studios i Spanien) og endelig har jeg været på Kunsthøjskolen Vestjylland. Den mere teoretiske del af billedkunsten har jeg sat mig ind i ved hjælp af kunstforedrag i forskellige sammenhænge samt HF i billedkunst. Sidst har jeg gennemgået efteruddannelsen som billedpædagog fra Peter Sabro Seminariet.